Børne- og Unge-holdet ("B&U")

Er kårdefægtning for dig?

Nogle starter med fægtning allerede som 8-9-årige, andre måske først som teenagere. Det vigtigste er lysten til at lære fægtning rigtigt, så hvis du har lyst, prøv! Måske vil fægtning vise sig at være den helt rette sport for dig!

I denne video fra Dansk Fægte-Forbund fortæller en masse fægtere - flest børn - om, hvorfor det er fedt at gå til fægtning. Du kan også læse mere om fægtning her.

Profil af holdet for børn og unge

ALFs B&U-hold har typisk bestået af børn mellem 8 og 14 år, med varierende grad af fægteerfaring. Nogle har deltaget i fægtekonkurrencer, andre har nøjedes med træningen i klubben.

Planlagt opstart

Vi håber at kunne starte et hold op i løbet af oktober 2024. Pt har vi tilstrækkeligt med tilmeldte til, at det giver mening. Lige nu er adgang til den hal hvori vi normalt træner dog udskudt pga. forsinkede reparationsarbejder, så vi arbejder på at finde et alternativ. Selvom vi er nok, er der plads til flere. Udfyld denne formular hvis du gerne vil inviteres på en prøvetræning, når vi starter op igen.

Hvor, hvornår og hvor meget?

B&U-holdet træner normalt i boldhallen på Herstedvester Skole. Grundet igangværende (efteråret 2024) udbedringsarbejde af taget, bruger vi dog pt den tilstødende Tumlesal i stedet.

Vi træner mandage kl. 17:00-18:30, de mandage hvor skolen ikke er lukket pga. f.eks. ferie eller helligdag, eller hallen undtagelsesvis er afgivet til andet formål. Så det bliver til cirka 36 træningsgange på et år. De pt gældende priser finder du her.

Til forældre

I starten ser vi gerne, at en forælder til de yngste børn er tilstede ved træningen, så I kan hjælpe jeres barn med det praktiske omkring fægteudstyret og også til at holde kampgejsten oppe! Fægtetræning er et udviklingstilbud til jeres barn, og vi er interesserede i et godt samarbejde, som I også i et vist omfang engagerer jer i.

Mulige førstegangs-besøg

Her er en liste over de af vores næste B&U-træninger, hvor vi gerne vil byde nye velkommen - især på de med 🔵 markerede træninger:

Mandag d. 25. november 2024B&U træning
Mandag d. 2. decemberB&U træning
Mandag d. 9. decemberB&U træning

Bemærk at ovenstående er behæftet med usikkerhed, da vi pt ikke er sikre på hvornår vi får adgang til hal.

En anden mulighed er at skrive sig på vores venteliste. Så kan man afvente muligheden for at deltage i et passende introduktionsforløb sammen med andre nye.

Fra arkivet

Her er et udpluk af historier fra vores nyhedsarkiv, som viser noget om vores B&U-fægteres meritter:

2020-09-13: U17/U20 DM sølv og bronze til U14-ALF'er

2019-07-29: Afsted på sommerlejr!
2018-10-27: Albertslundfægter tager medalje i Ystad
2018-03-18: DM-sølv i individuel og i hold til U12 ALF'er
2017-10-07: Masser af ALF'er til stævne
2017-09-09: Fencing in the Rain
2017-03-18: Guld og bronze til Albertslund-fægtere ved DM

[Skift til fuld version]