Historie

Fægteaktiviteterne i Albertslund startede i løbet af 2014, hvor et initiativ fra Dansk Fægte-Forbund fik demonstreret fægtningens fortræffeligheder for mange af kommunens indskolingsbørn i forbindelse med bl.a. SFO-aktiviteter i sommerferien. Efter sommerferien 2014 gik den ugentlige træning for børn og unge igang, mens der arbejdedes hen imod en formel etablering af en fægteklub. I december 2014 var tiden moden, og der blev afholdt den stiftende generalforsamling.

Dansk Fægte-Forbunds bestræbelser på at starte nye fægteklubber ramte ikke kun Albertslund, men også bl.a. Glostrup, Taastrup og Rødovre, sådan at de nye klubber kunne vokse sammen og lære af hinanden. Siden stiftelsen har vi lejlighedsvis haft nogle fællesarrangementer med de andre klubber, og nogle af de mest entusiastiske vestegnsfægtere træner endda i mere end en klub.

I 2016 kom vi godt igang med også at have et mindre voksenhold.

Med tiden har vi fået en del omtale (og skrevet en del historier om os selv). Find dem i arkiverne:

[Skift til fuld version]