2021-01-19
Siden juleferien har Albertslund Fægteklub (ALF) været uden træner, da vores tidligere træner ikke så sig i stand til fortsat at hjælpe os i 2021. Heldigvis har vi med Corona-nedlukningen ikke akut manglet en træner, og klubbens bestyrelse har haft tid til at lede efter en.
Klubben har nu en aftale med den talentfulde, unge fægter Magnus Brandes om, at han i den kommende tid vil agere træner for vores fægtere. Fra bestyrelsens side glæder vi os til samarbejdet. Nu afventer vi blot at restriktioner på indendørs idræt blødes op, sådan at vi kan komme igang med træningen igen.
Vi kan af gode grunde endnu ikke vise et billede af vores nye træner "in action", så vi nøjes med at vise et billede af nogle af de ALF'er, der efter nedlukningen vil nyde godt af hans instruktion.