ALF fylder fem år

2019-12-10

Ved den almindelige mandagstræning i Albertslund Fægteklub (ALF) blev det d. 9/12 2019 markeret med lækker kage, at klubben nu har eksisteret i fem år. Tænk at det er så lang tid siden, at klubben blev løbet igang i regi af Dansk Fægte-Forbunds klubopstartsprojekt på Vestegnen, samtidig med klubberne i Taastrup og Glostrup, samt den nu lukkede i Rødovre.

B&U-fægterne afholdt ved samme lejlighed årets klubmesterskab. I kadetkategorien vandt Ketil Hansen, med Furkan Köse på en flot anddnplads, og i U14 vandt Johannes Andersson over en ellers ligeledes flot kæmpende Casper Brown. Tillykke!

Det var egentlig meningen at også de voksne skulle have afholdt klubmesterskab, men i decembertravlheden var fremmødet usædvnligt beskedent, og de få fremmødte besluttede derfor at udskyde til januar. Det er i ALF-regi før set, at et års klubmesterskab er forsinket ind i det nye år.

Der fægtes kårde.

Der blev gået til den på pisterne: I forgrunden Furkan (t.v.) mod Ketil

Gruppebillede med medaljebehængte fægtere, deres træner og dagens hjælpetræner.

Træner Pia (længst til venstre), med dagens hjælper Maria, og drengene: Casper, Ketil, Furkan og - forrest - Johannes.

Chokoladekage med teksten: Albertslund Fægteklub 5 år

Chokoladekage i dagens anledning. Velsmagende!