Uge 8 er vinterferie i Albertslund. Om mandagen, d. 17/2, kan du gratis få en anderledes oplevelse ved at lægge vejen forbi Albertslund Fægteklub. I løbet af dagen har vi nemlig en række arrangementer, hvor vi glæder os til at introducere jer til fægtesporten!
Det finder sted i Tumlesalen (den lille idrætshal) på Herstedvester Skole. Mød op iført idrætsegnet tøj, herunder lange træningsbukser, og medbring indendørs træningssko samt vandflaske. Fægteudstyr låner du af fægteklubben.
For alle arrangementer gælder, at tilmelding ikke er påkrævet, men ved stort fremmøde kan vi blive nødsaget til at afvise interesserede. Vi forbeholder os endvidere ret til at udvise fremmødte, der under afvikling af arrangementerne ikke følger vores anvisninger.
Hvis du gerne vil prøve fægtning men ikke lige fandt et arrangement blandt ovennævnte som passede til dig, så husk at ved langt de fleste af vores normale træninger mandag eftermiddag (børn) og aften (voksne) byder vi efter aftale gerne en interesseret ny velkommen til en uforpligtende prøvetræning.
Evt. spørgsmål om ovennævnte arrangementer kan du emaile til pr@albertslundfaegteklub.dk.