2023-10-21
Vi har i Albertslund Fægteklub (ALF) i andet halvår af 2023 desværre oplevet vigende interesse for at deltage i vores aktiviteter. Vi har derfor besluttet at indstille vores træningsaktiviteter resten af året, dog med en "tak for i år" træning for voksenholdet d. 13/11.
Det er vores håb at kunne genstarte klubben efter nytår, mandag d. 8/1 2024. Dette vil dog kun ske, såfremt vi primo januar har hørt fra tilpas mange nye, der er interesserede i at prøve fægtning hos os. Tøv derfor ikke med at skrive dig på vores venteliste, såfremt du (måske som et nytårsforsæt?) skal prøve fægtning i starten af 2024!