God placering til voksen-ALF

2023-01-22

Peter Zacho var ene om at repræsentere Albertslund Fægteklub (ALF), da han deltog i senior-delen af årets første Condis Kårdecup, den øst-danske Cup stævneserie. Det skete lørdag d.14/1 2023 med Kalundborg Fægteklub som værter.

Der startede i alt 29 fægtere i stævnets senior-del, så der blev fægtet to omgange i puljer á 7-8 fægtere. Peter klarede sig godt, og vandt med især en stærk anden runde over halvdelen af sine kampe, mens han også hentede point i de fleste af de kampe, som han ikke vandt. Det blev til i alt 76 point, svarende til en delt fjerdeplads, foran flere dygtige U17- og U20-fægtere. Godt klaret af ALFs formand, som vi lykønsker med den flotte placering!

Stor tak til værter+arrangører og de øvrige deltagere for en fin stævneoplevelse!

Om Condis Kårdecup

(klik her for åbne faktabox)