Tre ALF'er viser farverne i Vordingborg

2018-09-08

Årets fjerde stævne i Condis Kårdecup stævneserien fandt sted lørdag d. 9/8 2018 med Fægteklubben Trekanten Vordingborg som værter. Fra Albertslund Fægteklub (ALF) deltog de stævnevante U12-fægtere Frej Ellebjerg og Johannes Andersson, samt, i voksenkategorien, Maria Dimaki.

I U12-konkurrencen fægtede de to runder i puljer á fem deltagere. I første runde var Frej og Johannes i hver deres pulje, og Frej vandt halvdelen af sine kampe (det ene nederlag var et knebent 4:5) mens Johannes vandt alle sine. I anden runde havnede de to ALF'er i samme pulje, og Frej vandt her én af de fire kampe. Til gengæld var Johannes åbenbart fortsat i god form, da han også i anden runde vandt alle sine kampe og dermed formåede at blive dagens nr. 1 blandt U12-fægterne. Frej sluttede på en syvendeplads.

Efter B&U-fægterne, var det de voksnes tur. 36 var de, og de skulle kun fægte én runde, men til gengæld blev de delt i kun to puljer. ALFs Maria skulle således igennem hele 17 kampe, altså én mere end de to yngre ALF'er til sammen havde fægtet tidligere på dagen. Som så ofte ved disse stævner var niveauet meget spredt, med alt fra landsholdsfægtere til "glade amatører". Formen fra Vetetan-DM sidste måned var det svært for Maria at genfinde, og det blev kun til en enkelt sejr. Nogle af de indkasserede nederlag var dog knebne 4:5- eller 3:5-nederlag.

For ALF var dette stævne også et lidt særligt et, da det var første gang vores nye klub-t-shirts, venligst sponsoreret af HRH Totalentreprise, for første gang officielt blev luftet. I øvrigt på selveste World Fencing Day, og samtidig med at nogle af klubkammeraterne hjemme i Albertslund også indviede deres t-shirts ved en lokal "mød foreningslivet i kommunen" begivenhed.

Fægtestævne, voksne fægtere.

ALFs Maria på pisten.

To U12 kårdefægtere i kamp.

De to ALF'er Johannes (t.v.) og Frej i kamp mod hinanden.

To 11-årige drenge bruger en stævnepause til... til hvad egentlig?!

Drengene i de nye klub-t-shirts. De sås fint i gruppebilledet, men endnu bedre i en lidt skæv situation som denne.