Øv dig i hurtighed og koncentration!

2017-08-30

I Albertslund Fægteklub (ALF) glæder vi os til lørdag d. 9/9, når der er "Gang i Byen" i Albertslund Centrum mellem 10 og 14. Sammen med kommunens andre aktive foreninger sætter vi gang i centeret. Hos os kan du prøve at fægte under kyndig instruktion. Du vil hurtigt opdage at der stilles krav til både hurtighed og koncentration.

Du kan også få en snak med os om, hvordan det er at gå til fægtning, og du kan læse lidt om fægtesporten og se hvordan vores fægteudstyr ser ud.

Vi står også for et af de mange indlæg på Store Scene, når to af vores B&U fægtere fægter "en rigtig kamp" med fuldt udstyr og dommer. Vi vil også kommentere kampen, for bedst muligt at formidle de små detaljer.

Vi glæder os til at se en masse på vores stand, og kl. 11:30 foran Store Scene!

To teenage kårdefægtere på fægtepisten.

Her burde være et billede af vores stand, men det har vi ikke endnu, så hér er et par fægtere der varmer op ved B&U DM i marts 2017. Ham til højre er fra Albertslund!