Er kårdefægtning for dig?

Nogle starter med fægtning allerede som 8-9-årige, andre måske først som teenagere. Det vigtigste er lysten til at lære fægtning rigtigt, så hvis du har lyst, prøv! Måske vil fægtning vise sig at være den helt rette sport for dig!

I denne video fra Dansk Fægte-Forbund fortæller en masse fægtere - flest børn - om, hvorfor det er fedt at gå til fægtning. Du kan også læse mere om fægtning her.

Profil af holdet for børn og unge

ALFs B&U-hold har typisk bestået af børn mellem 8 og 14 år, med varierende grad af fægteerfaring. Nogle har deltaget i fægtekonkurrencer, andre har nøjedes med træningen i klubben.

Venteliste

Jf. denne nyhed ved vi pt ikke, om/hvornår vi kommer til at starte B&U-holdet op igen. Du er selvfølgelig velkommen til helt uforpligtende at skrive dig på vores venteliste - så kontakter vi dig, hvis vi på et tidspunkt bliver klar til opstart.

Hvor, hvornår og hvor meget?

B&U-holdet træner i øjeblikket i boldhallen på Herstedvester Skole.

Vi træner mandage kl. 17:00-18:50, de mandage hvor skolen ikke er lukket pga. f.eks. ferie eller helligdag, eller hallen undtagelsesvis er afgivet til andet formål. Så det bliver til cirka 36 træningsgange på et år. De pt gældende priser finder du her.

Til forældre

I starten ser vi gerne, at en forælder til de yngste børn er tilstede ved træningen, så I kan hjælpe jeres barn med det praktiske omkring fægteudstyret og også til at holde kampgejsten oppe! Fægtetræning er et udviklingstilbud til jeres barn, og vi er interesserede i et godt samarbejde, som I også i et vist omfang engagerer jer i.

Mulige førstegangs-besøg

Her er en liste over de af vores næste B&U-træninger, hvor vi gerne vil byde nye velkommen - især på de med 🔵 markerede træninger:

Mandag d. 8. april 2024Prøvetræning for interesserede børn 8-12 år 🔵
Mandag d. 29. aprilPrøvetræning for interesserede børn 8-12 år 🔵
Mandag d. 29. aprilTræning voksne 🔵
Mandag d. 13. majPrøvetræning for interesserede børn 8-12 år 🔵
Mandag d. 13. majTræning voksne 🔵
Mandag d. 3. juniPrøvetræning for interesserede børn 8-12 år 🔵

En anden mulighed er at skrive sig på vores venteliste. Så kan man afvente muligheden for at deltage i et passende introduktionsforløb sammen med andre nye.

Fra arkivet

Her er et udpluk af historier fra vores nyhedsarkiv, som viser noget om vores B&U-fægteres meritter:

2020-09-13: U17/U20 DM sølv og bronze til U14-ALF'er

2019-07-29: Afsted på sommerlejr!
2018-10-27: Albertslundfægter tager medalje i Ystad
2018-03-18: DM-sølv i individuel og i hold til U12 ALF'er
2017-10-07: Masser af ALF'er til stævne
2017-09-09: Fencing in the Rain
2017-03-18: Guld og bronze til Albertslund-fægtere ved DM

[Skift til mobil-udgave]